Plejehjem i 11 kommuner åbner for besøg
Kommunerne, som har fjernet påbuddet om besøgsrestriktioner, ligger i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark, viser opgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Flere af landets kommuner har ophævet restriktioner på besøg på plejecentrene, viser en opgørelse.
Plejehjemsbeboere i flere kommuner er færdigvaccineret mod coronavirusset. Derfor har 11 kommuner fredag ophævet besøgsrestriktionerne på plejehjemmene.
Det viser en oversigt fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Når et påbud bliver ophævet, sker det altid på baggrund af en konkret, individuel og sundhedsfaglig vurdering, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det drejer sig om syv kommuner i Region Midtjylland, to kommuner i Region Nordjylland samt Nordfyns kommune og Ærø kommune i Region Syddanmark.
Ifølge styrelsen er der i en række kommuner opnået høj vaccinationsstatus og maksimal sikkerhed blandt plejecentrenes beboere.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser samtidig, at restriktionerne bliver fjernt, fordi incidensen - som er antallet af tilfælde per 100.000 indbyggere - er lav i kommunen. På samme tid er der heller ikke aktuelle udbrud på plejecentrene.
I sidste uge blev blev besøgsrestriktionerne ophævet i kommunerne Herning og Tønder. Torsdag blev restriktionerne fjernet i Bornholm kommune.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker