Fru Hansen må få, men fru Jensen må ikke. Plejehjemspersonalet skal til at holde styr på, hvem der har betalt for hvad, når der deles mad rundt til beboerne. Socialminister Benedikte Kiær (K) slår nemlig fast, at plejehjemmene er i deres gode ret til at tage ekstrabetaling for eksempelvis dessert og frugt.
- Hvis plejehjemmet lever op til fuld forplejning, og man gerne vil give tillægsydelse som for eksempel dessert eller frugt, så kan man godt tage betaling for det, siger ministeren.
Lyngby-Taarbæk Kommune kræver 426 kroner ekstra om måneden, hvis beboerne ønsker et formiddagsmåltid som frugt eller lignende og dessert til middagen, skriver Berlingske Tidende.
Folketinget indførte sidste år et prisloft på 3.111 kroner, som det maksimale for, hvad kommunerne må opkræve for fuld forplejning på landets ældrecentre.
Ministeren afviser, at den ekstra betaling for dessert og frugt er med til at skabe et A- og et B-hold på landets ældrecentre, hvor nogle ældre må sidde og se på, at andre spiser dessert.
- Før prisloftet blev indført, betalte en beboer på plejehjem omkring 4.200 kroner om måneden. Det betyder, at de ældre betaler omkring 700 kroner mindre nu. Så de betaler langt mindre i dag, siger Benedikte Kiær.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned