Plejehjemsbeboere kan få faste besøgspersoner indendørs
Nu kan plejehjemsbeboere se frem til besøg. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ifølge nye retningslinjer kan man ikke længere forbyde udendørs besøg på plejehjem og hospitaler.
Beboere og patienter på plejehjem og hospitaler kan ifølge nye retningslinjer få indendørs besøg af en til to faste personer, hvis det ikke kan foregå udendørs.
Det gælder også for psykiatriske hospitaler.
Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.
De faste besøgspersoner skal udpeges af den pågældende beboer eller patient.
Samtidig, lyder det i de nye retningslinjer, kan man ikke længere forbyde et udendørs besøg. Hvis det kan lade sig gøre, skal besøg dog helst foregå udendørs.
Men der kan være både rammer på hospitaler og plejehjem og en beboer eller patients fysiske eller psykiske tilstand, der forhindrer et udendørs besøg.
Det vil være muligt for pårørende at få en test for coronavirus inden besøget. Retningslinjerne gælder fra den 11. juni.
Under coronakrisen har der været en række restriktioner. Det er sket med henblik på at beskytte ældre og udsatte mod risiko for smitte med coronavirus.
- Men vi ved desværre godt, at restriktionerne har haft menneskelige omkostninger for både de berørte borgere og deres pårørende, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.
Forskning om coronavirus indikerer, at virusset rammer ældre hårdest. Cirka hvert tredje dødsfald med coronavirus i Danmark er sket på plejehjem.
Derfor har det ifølge Magnus Heunicke været nødvendigt i nogen grad at isolere ældre.
Under coronakrisen har det blandt andet vakt debat, at visse plejehjem ifølge Alzheimerforeningen nægtede gåture for deres beboere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde