Regeringen og Dansk Folkepartis stramninger af udlændingeloven har vist sig at være særdeles effektive.
Siden loven blev ændret 1. juni, og et pointsystem erstattede de gamle regler for at opnå permanent opholdstilladelse, har kun fem udlændinge fået det eftertragtede opholdskort uden udløbsdato, viser helt nye tal fra Integrationsministeriet, ifølge Berlingske Tidende.
Eksempelvis blev der i september givet 166 afslag og 162 tilladelser til permanent ophold for ansøgninger, der blev indgivet før stramningerne trådte i kraft, men som først er blevet behandlet efter.
Ansøgninger under det nye pointsystem resulterede i samme måned i 70 afslag og kun én tilladelse.
Det overrasker den konservative integrationsordfører Naser Khader, der var med i aftalen.
- Det var ikke meningen. Målet er at belønne dem, der gør en indsats både på arbejdsmarkedet og for integrationen. Jeg regner med og håber, der er flere, der får tilladelsen i fremtiden, siger Naser Khader, der vil give det nye pointsystem tid.
Den radikale udlændinge- og integrationsordfører Marianne Jelved ryster på hovedet af de nye tal.
- Jeg synes, det er et billede på en helt urimelig situation, borgerne er bragt i. Det er stærkt beklageligt, når ens livssituation bliver behandlet ud fra politiske kriterier, der har til formål at skille en hel masse mennesker fra, siger hun til Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde