Omkring 35 værdifulde sølvpokaler er natten til mandag blevet stjålet fra boldklubben KB på Peter Bangs Vej på Frederiksberg i København.
Nogle af pokalerne var over 100 år gamle, og sammenlagt har de en værdi på omkring 500.000 kroner, skriver BNB ifølge bt.dk.
Alarmen gik kort efter klokken fem mandag morgen, men da politiets hundepatrulje nåede frem, var indbrudstyvene forsvundet.
- Sølvpokalerne er alle fra vundne mesterskaber i fodbold, tennis og cricket. Vi har vandrepokalen fra landsholdet, som blandt andet Michael Laudrup har modtaget, og kong Frederik 9's kongepokal, siger Jens Willum, som er anlægsdirektør i KB.
Han frygter, at sølvpokalerne bliver omsmeltet og dermed lider samme skæbne som de originale guldhorn, der blev stjålet og omsmeltet i 1802.
- Sølvpokalerne skal ikke ende i en smeltekedel, siger Jens Willum til BNB og opfordrer sølvsmede og andre, der kan omsmelte metaller, til at være på vagt.
- Jeg håber, at de vil kunne se, at den er helt gal den her, siger Jens Willum.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde