Vodkaglade nordjyder og deres forældre bør se sig for, inden de blander den klare sprut op med juice eller sodavand.
Fødevarestyrelsen advarer nemlig mod en potentielt livsfarlig vodka, som er blevet solgt til private fra et poleringsfirma i Hjørring.
Vodkaen stammer fra en tysk producent, som er i myndighedernes søgelys. Ifølge styrelsen har den fremstillet vodka med et "meget højt og ulovligt" indhold af træsprit.
Det får nu Fødevarestyrelsen til at frygte, at det samme er tilfældet for de flasker, der er dukket op i Nordjylland.
Og træsprit er ikke til at spøge med, understreger styrelsen.
- I værste tilfælde bliver du enten blind eller dør. I andre tilfælde risikerer du at gå i koma, få synsforstyrrelser eller hyperventilere, lyder advarslen i en pressemeddelelse.
Skulle man få nogle af disse symptomer, bør man søge læge.
Vodkaen er solgt i halvliters flasker fra adressen Idræts Allé 101 i Hjørring, hvor firmaet Alberts Polering har til huse.
Fødevarekontrollens Rejsehold har konfiskeret 120 flasker vodka på adressen, men kan ikke afvise, at der er yderligere flasker i omløb.
Skulle han have en flaske af den mistænkelige vodka stående, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man kasserer den eller kontakter den nærmeste Fødevareregion.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned