Politiforbundets formand, Peter Ibsen, kan umiddelbart godt se det smarte i, hvis kommunerne overtager kontrollen med borgernes småforseelser.
Men der bør være forskel på, hvilken slags forseelser der er tale om. Hvis folk tisser på gaden, spiller høj musik eller på anden vis laver uro, bør det stadig være politiets opgave at stoppe det.
- De steder, hvor der er en risiko for, at der skal udøves magt over for borgeren, hvis han skal fjernes fra et bestemt sted eller gives et påbud, der bør det være politiet, siger Peter Ibsen.
Forslaget kommer fra den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i København, Frank Jensen, som vil aflaste politiet, så det kan koncentrere sig om bandekrigen.
- Man kan diskutere, hvor meget det her ville kunne frigøre til bandeindsatsen, men jeg er da enig i, at bandeindsatsen har højeste prioritet i øjeblikket, siger politiformanden, der i øvrigt er enig med Frank Jensen.
- Jeg synes da, man skal prøve at se på det her, for parkeringskontrollen fungerer udmærket. Hvis kommunen for eksempel kan overtage det med cykelparkering, som efterhånden har taget overhånd, synes jeg, det er fint, siger han.
Frank Jensens forslag vil udvide parkeringsvagterne beføjelser til at give bøder til folk, som begår forseelser, der findes på en såkaldt positivliste.
I Frank Jensens forslag skal listen både indeholde overtrædelser som ulovlig parkering af cykler og henkastning af affald, såvel som høj musik i det offentlige rum og urinering i gademiljøet.
Hvis Frank Jensen bliver overborgmester i København vil han efter nytår fremlægge sit forslag for justitsminister Brian Mikkelsen (K).
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker