Tirsdag morgen gik den ikke længere for de aktivister, der i omkring halvanden uge har blokeret for de skovarbejdere, der skal rydde Østerild Klitplantage og dermed bane vejen for et nationalt testcenter for vindmøller.
Omkring 50 politibetjente mødte op og fik fjernet aktivisterne ved halv-sekstiden tirsdag morgen. Det skete uden den store dramatik, skriver DR Nyheder.
Aktivisterne havde forud for tirsdagens rydning fortalt, at de regnede med, at stedet ville blive ryddet netop tirsdag.
Demonstranterne tog opstilling i plantagen fredag i forrige uge, fordi de ville forhindre opførelsen af syv kæmpevindmøller på op til 250 meter i området, sådan som regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne har aftalt.
Etableringen af testcentret mellem Nationalpark Thy og det EU-beskyttede fuglereservat Vejlerne kræver, at der fældes træer på et område på 15 kvadratkilometer.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker