Det sydlige Fyn er søndag aften blevet ramt af et kraftigt regnvejr, som har skabt trafikale problemer. Det oplyser Fyns Politi.
- Kloakkerne pumper løs, og der er flere dæksler, der er smidt af, som ligger og svømmer rundt på vejene, fortæller vagtchef Thomas Anderskov.
Vejstrækninger er oversvømmet, og flere steder er der målt en vandstand på 30 centimeter.
- Vi har fået anmeldelser på, at der er biler, der står helt under vand, siger vagtchefen.
Det voldsomme regnvejr har været særligt hårdt ved kommunerne Svendborg og Faaborg-Midtfyn samt øerne Ærø og Langeland.
- Vi arbejder hårdt på at få fat i beredskaberne i de forskellige kommuner og få dem sat ind i det omfang, det er muligt, oplyser Thomas Anderskov.
Politiet opfordrer trafikanter til at udvise "særlig forsigtighed", hvis de begiver sig ud på vejene.
- Der er rigtigt meget vand flere steder derude, så man skal være meget opmærksom, lyder advarslen fra vagtchefen.
Regnvejret bevæger sig nu mod Midtfyn, men DMI oplyser, at det er kulmineret, og det i løbet af de kommende timer vil aftage både i styrke og mængde.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker