Inden udgangen af denne uge forventer Arbejdstilsynet at give Rigspolitiet en dispensation fra hviletidsreglerne under klimatopmødet i København.
Det oplyser Hasse Mortensen, der er tilsynschef i Storkøbenhavn, til politiken.dk.
- Vi kan give en tilladelse til en afvigelse fra hviletidsbestemmelserne i de situationer, hvor der for eksempel er ganske særlige nationale forhold gældende, og det må man sige, at der er i den her situation, og så er den i virkeligheden ikke meget længere, siger Hasse Mortensen.
Godt 6500 betjente risikerer at skulle arbejde 16 timer i døgnet helt op til 14 dage i træk under topmødet.
Betjentenes vagtplaner under klimatopmødet er blevet stærkt kritiseret af lokale politiformænd.
Også Foreningen for forsvarsadvokater har udtrykt skepsis over de lange arbejdsdage, der kan påvirke betjentenes dømmekraft.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker