Politiet finder skunkværksted i Silkeborg

Lørdag blev en dårlig dag for en yngre mand og kvinde i Silkeborg.

Sidst på formiddagen måtte brandvæsnet kaldes til deres hus for at slukke en brand i en frituregryde.

Det lykkedes hurtigt brandfolkene at få has på ilden. Men samtidig opdagede politifolk, at kælderen i parrets hus indeholdt et skunkværksted, hvor der blev dyrket særlig potent marihuana, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor meget skunk politiet har konfiskeret i kælderen.

- Men de to personer bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag, siger han.

/ritzau/

En brand i en frituregryde førte til, at politiet opdagede hashplanter i kælderen i et hus i Silkeborg.

Offentliggjort Sidst opdateret