Politiet forhindrer jægere i at tage på jagtrejser i udlandet
Polfoto/arkivfoto. Foto: Kim Agertsen.
Kim Agertsen/POLFOTO/arkiv
Jægere venter ugevis på at få behandlet ansøgninger om våbentilladelser.
Tusindvis af jægere rundt om i landet, især på Sjælland, venter i ugevis på at få behandlet ansøgninger om våbentilladelser, fornyelser af våbentilladelser og våbenpas, og det betyder for flere af dem, at de ikke kan komme på de jagter, de havde planlagt, og for nogle betyder det, at de bliver nødt til at aflyse allerede bestilte og betalte jagtrejser til udlandet. Det skriver Sjællandske.
En af dem, der gerne vil til Irland i august for at gå på jagt, er Troels Hansen i Sønderup nord for Slagelse. Han har i ni uger ventet på sit våbenpas, som er nødvendigt for at kunne rejse ind i fremmede lande med sit eller sine skydevåben, og han frygter, at han i værste fald må aflyse sin rejse og mistede indbetalte penge.
- Tidligere, og det var altså bare sidste år, gik det meget hurtigere ude på politistationen i Slagelse. Her var flere erfarne medarbejdere, som klarede opgaven på mellem tre og fem dage. I dag skal vi vente i ugevis, og det er et kæmpe problem for mange. Det skyldes den centralisering, politiet har foretaget, og som bare ikke virker, synes Troels Hansen.
Lederen af det sjællandske center er Pernille Brinch, og hun erkender, at det hele går langsommere end forventet.
- Men vi knokler dagligt for at forbedre situationen, siger hun.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned