Politiet fraråder unødig udkørsel i Thy
Sneen vælter ned flere steder i Nordjylland, og udsigten til en regulær snestorm får nu Nordjyllands Politi til at advare bilister om at holde sig fra vejene, med mindre det er strengt nødvendigt. Også Mors er ramt af det voldsomme snevejr.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende på sin hjemmeside.
Søndag eftermiddag og aften kan der falde på op til 20 centimer sne i Nordjylland, og en kraftig blæst vil give snefygning og betyder, at mindre veje kan lukke helt til, lyder det fra DMI.
- Vi fraråder folk at køre ud, hvis det ikke er nødvendigt, og særligt i Thy, hvor flere af de mindre veje er helt spærret, siger vagtchef Henrik Nielsen, fra Midt- og Vestjyllands Politi til nordjyske.dk
Søndag eftermiddag er der sat rendegravere ind i Thy i forsøget på at holde de større veje snefri.
Falck i Nordjylland har indkaldt ekstra redningsmandskab, mens Nordjyllands Politi har rekvireret fire pansrede ambulancer til stationerne i Hjørring, Aalborg, Fjerritslev og Støvring.
Indtil videre har det ikke været nødvendigt at tage de specielle ambulancer, der skal tage over, hvis de almindelige ambulancer må give op, i brug.
Mens DSB melder om mindre forsinkelser visse stedet i Nordjylland, oplyser Nordjyllands Trafikselskab, der står for busdriften, at snevejret kan føre til forsinkelser i hele regionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde