Asylansøgere, der kommer til Københavns Lufthavn, bliver lukket direkte videre ind i Danmark uden politiet aner, hvem de er. For tre måneder siden tog politiet fingeraftryk, afhørte asylansøgerne og transporterede dem i busser til Center Sandholm.
Den manglende kontrol betyder ifølge TV2/Lorry, at op mod halvdelen af asylansøgerne aldrig dukker op i Sandholm.
- Der er et slip imellem, vi slipper dem her i Københavns Lufthavn til de præsenterer sig selv oppe i Center Sandholm. I det tidsrum er der ingen, der har styr på noget, siger fællestillidsmand i Københavns Politi, Lufthavnen, Carsten Holk, til tv-stationen.
Præcis hvor mange, der ikke tager til Sandholm, er der ingen officielle tal på, men Carsten Holk skønner at op mod halvdelen aldrig kommer frem.
- Jeg har et kvalificeret skøn på, at det er mellem en tredjedel og halvdelen, vi ikke ser noget til i Sandholm. Om de lever illegalt i Danmark eller rejser videre, det tror jeg ikke, der er nogen der ved, siger han.
Justitsminister Lars Barfoed (K) henviser til Rigspolitiet, der i en mail til TV2 Lorry bekræfter, at asylansøgerne får en togbillet til Center Sandholm:
- Det politiets opgave at hjælpe asylansøgeren med at blive registreret, så asylsagen kan blive behandlet. Registreringen foregår i Center Sandholm, og politikredsene er instruerede om at hjælpe asylansøgerne til Sandholm for den videre sagsbehandling, hedder det i mail der fortsætter:
"Det kan for eksempel ske med en billet og en rejsevejledning."
- Vi kan ikke være sikre på, at vi ikke sender en terrorist ind i landet. Sker der efterfølgende noget, må vi jo bare sige, at vi ikke kunne vide det, siger Carsten Holk.
Formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), vil nu tage sagen op med Justitsministeren. Også retspolitisk ordfører for Socialdemokraterne Karen Hækkerup vil tage sagen op med justitsminister Lars Barfoed.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned