Politiet skal mandag afklare 241 flygtninges videre skæbne
Politiet skal mandag afklare 241 flygtninges videre skæbne. Her er det fra Rødby søndag aften Foto: POLFOTO/Claus Hansen
POLFOTO/Claus Hansen
De fleste af de flygtninge, der søndag kom til Danmark, vil til Sverige. Det er dog ikke sikkert, de får lov.
Flere politikredse i Danmark påbegynder mandag opgaven med at finde ud af, hvad der skal ske med de flygtninge og migranter, der søndag kom til landet med færge og tog.
Samlet set skal 241 personers videre færd mandag afklares. Det er det antal, som tre politikredse tilsammen står tilbage med, efter at 79 foreløbig har søgt om asyl
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi står med klart den største opgave, efter at 166 ud af de 230, der ankom med færgen til Rødby søndag aften, ikke har søgt om asyl og gerne vil videre til især Sverige.
- Vi har registret dem alle sammen, og så finder vores udlændingekontrolgruppe i morgen (mandag, red.) ud af, hvad der skal ske med dem, sagde politikommissær John Andersen først på natten til Ritzau.
Selv om personerne har givet udtryk for, at de vil videre til andre lande, kan dansk politi i henhold til Dublin-forordningen ikke bare lade dem tage videre.
- I henhold til Dublin-konventionen skal vi kigge på, hvor de er kommet fra og eventuelt sende dem tilbage. Det her er en ekstraordinær situationen. De skal have foretaget en helt normal behandling. Det, der er ekstraordinært, er, at de er mange, siger vagtchef Søren Østervig mandag morgen til Ritzau.
- Vi tør ikke sige, om nogle af dem allerede er blevet registreret i Tyskland. Det er det, vi skal bruge en del af formiddagen på, tilføjer han.
Mandag klokken 09.45 forventer politiet, at flere flygtninge og migranter er med den færge, der lægger til kaj i Rødby.
På Fyn har politiet haft kontakt med 21 personer, hvoraf de 15 har søgt asyl, og i Syd- og Sønderjylland har politiet registreret 69 migranter og flygtninge, der enten vil søge om asyl eller ønsker at tage videre.
Først i løbet af formiddagen ved politiet, hvor mange der vil søge asyl. Det oplyser kommunikationsmedarbejder Helle Lundberg til Ritzau.
- Langt de fleste har dog allerede givet udtryk for, at de vil rejse videre til Sverige. Men vi skal første have dem sagsbehandlet hos udlændingekontrolafdelingen i Padborg i løbet af mandagen, siger hun.
- Vi har sagsbehandling af den her slags hver eneste dag. For os er det her business as usual. Hvis ikke de ønsker at søge om asyl, finder vi ud af, om de er registreret i andre lande før Danmark, tilføjer hun.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker