Politiet tester samarbejde med beredskaber inden Smukfest
På billedet ses politiet med blikket rettet mod hovedscenen på Smukfest i 2017. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Politi, beredskab og Smukfest vil mandag afprøve samarbejde i en simuleret hændelse med blå blink.
Mandag morgen vil der være blå blink og stor aktivitet i nærheden Bøgeskoven i Skanderborg, hvor Smukfest blot få dage efter åbner.
Det sker i forbindelse med en øvelse mellem Sydøstjyllands Politi, Østjyllands Brandvæsen, Region Midtjylland og festivalen selv.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse og tilføjer, at der derfor ikke er grund til bekymring, når man ser alle de blinkende blå lys i det sydøstjyske.
Øvelsen, der ventes at vare et par timer, begynder klokken ni og tager udgangspunkt i en simuleret hændelse.
Det er ikke beskrevet, hvilken slags hændelse der er tale om.
Formålet er ifølge politiet at afprøve samarbejdet mellem de forskellige myndigheder samt festivalen, inden gæsterne træder ind under bøgetræerne, når festivalpladsen åbner onsdag.
Allerede fra søndag kan flere af festivalens gæster komme og slå telt op og begynde festivalens første dage inden musikdagene.
Vejdirektoratet har i forbindelse med festivalen opfordret trafikanter nær Skanderborg til at forberede sig på kødannelse.
Det drejer sig om vejene omkring Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Og det gælder særligt søndag 4. august, tirsdag 6. august og onsdag 7. august. Alle dage er risikoen for kø størst mellem klokken 10 og 16.
Vejdirektoratet råder festivalgæster til at køre hjemmefra i god tid, og til at man slår navigation fra og i stedet følger gule skilte med teksten "Smukfest".
Alle trafikanter i området opfordres også til søge aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk og til at holde sig orienteret på P4 Trafik.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned