Politiet var i skjorte og blød hat og forsøgte i to timer at tale tingene til rette i Brorsons Kirke, siger politiets talsmand.
Politiet forsøgte i to timer at tale tingene til rette med irakerne i Brorsons Kirke på Nørrebro, siger talsmand Flemming Steen Munch fra Københavns Politi.
- Vi bankede på og forsøgte i henved to timer at skabe en dialog, siger han.
- Det betød så også, at omkring 300 demonstranter fik tid til at samles. De havde bestemt ikke til hensigt, at det skulle forløbe fredeligt, siger Flemming Steen Munch.
Han siger, at præst Per Ramsdal blev opsøgt i sin præstegård og informeret om aktionen, da politiet gik ind i krypten.
- Jeg kan forstå på præsten, at han mødte politi med hjelme, visir og knipler. Det bærer vidnesbyrd om, at han efter min bedste overbevisning ikke selv var til stede. Politiet var i skjorte og blød hat og ledsaget af tolke og civile betjente, siger Flemming Steen Munch.
- Vi underrettede præsten, da vi gik ind i krypten. Jeg så ham gå tilbage i sin præstegård.
En asylsøger kravlede ifølge politiet op på kirkeorglet - ikke kirketårnet - og skreg op.
- Vi kunne ikke forstå, hvad han råbte. For at han ikke skulle komme til skade, tilkaldte vi brandvæsenet med et springlagen, men han kravlede selv ned igen, siger Flemming Steen Munch.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned