10 automatiske fartkontroller, i almindelig tale kendt som stærekasser, er sat ud af drift. Og det skal de blive ved med at være indtil videre.
Det skyldes, at stærekasserne sættes ud af funktion, mens ordningen evalueres.
Det kommer som et chok for Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke.
- Det giver ingen mening. De tomme stærekasser står tilbage som tomme skamstøtter over elendig trafiksikkerhed, siger ordføreren til B.T.
Sidste år filmede stærekasserne 15.000 fartsyndere på 10 udvalgte strækninger rundt omkring i landet. Men da forsøgsperioden udløb i januar, tog politiet kameraerne ud og dækkede kasserne til.
I Folketinget tegner der sig et klart flertal for at forlænge ordningen og eventuelt gøre den permanent, hvis kontrollen viser sig at have samme effekt som i andre lande.
Også justitsminister Lars Barfoed (K) mener, at stærekasserne skal i funktion. Det skal bare ikke være lige nu.
- Forudsætningen var, at vi tog en pause, mens evalueringen står på. Hvis den bliver positiv, skal vi da have gang i stærekasserne igen, siger ministeren.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) står for evalueringen af forsøget og oplyser, at den kan ventes færdig til september.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet