Politikens chefredaktør, Thøger Seidenfaden, har fået nok af bloggeren Michael Jeppesen og opsagt samarbejdet med den ulønnede blogger.
Det skriver nyhedsbureauet Newspaq fredag.
Fyringen sker, fordi Thøger Seidenfaden mener, at Michael Jeppesen i en blog den 19. maj gik for tæt på statsministerens privatliv ved at viderebringe rygter.
Thøger Seidenfaden mener ikke, at Michael Jeppesen har levet op til det ansvar, en blogger på Politiken skriver under.
- Vi har måttet afbryde samarbejdet med ham. Han er jo en ulønnet blogger og den frihed under ansvar, der gælder for vores bloggere, har han ikke levet op til. Han har viderebragt privatlivskrænkende rygter på sin blog, siger Seidenfaden til Newspaq.
Bloggen, Thøger Seidenfaden refererer til, blev for alvor kendt, da ugebladet Se og Hør citerede bloggen i sit blad, og BT herefter valgte at citere SE og Hør for historien.
Michael Jeppesen kalder over for Newspaq fyringen "ildevarslende for den danske politiske satire".
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde