Dagbladet Politiken har som det første dagblad indgået et forlig om den krænkelse, som avisens genoptrykning af Muhammed-tegningerne forårsagede muslimer i 2008.
Forliget er indgået mellem Politiken og otte organisationer, der repræsenterer 94.923 af profeten Muhammeds efterkommere.
Med forliget fraskriver Politiken sig ikke retten til at genoptrykke tegningerne, og avisen undskylder ikke for at have bragt tegningerne. Undskyldningen gælder den krænkelse, som en muslimer har følt. Og det er også nok, siger den saudiarabiske advokat, som repræsenterer de otte organisationer.
Selv om det vil være forkert at tale om en sejr, kalder advokaten det et godt forlig, hvor begge parter er nået frem til at forstå baggrunden for det, der er sket. Og kan kalder det modigt af Politiken at undskylde, også selv om det aldrig var avisens intention at fornærme nogen.
Forliget møder bred forsømmelse på Christiansborg. Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, kalder forliget vanvittigt.
- Der er krænkelser i medierne hver eneste dag. Sådan er ytringsfriheden, siger hun til Politiken. Hun bakkes op af SF's formand, Villy Søvndal, der er enig i, at man ikke kan forhandle om ytringsfriheden.
Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard kalder situationen absurd og dybt, dybt pinlig. Venstres politiske ordfører Peter Christensen siger, "at det er mærkeligt, at Politiken har behov for at undskylde".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned