Politiker trækker sig efter hustruvold

- Ingen juridisk straf kan måle sig med den skyld og den skam, jeg føler, ved at have været voldelig over for min kone.

- En helt uacceptabel handling som også bringer skam over mine børn, mine forældre og den øvrige familie, skriver Jacob Kjøller og tilføjer:

- Der findes ikke ord for, hvor ulykkelig jeg er, over det jeg har gjort. Min egen holdning er, at hustruvold er underlødigt og utilgiveligt. Det kan og skal ikke undskyldes - alle forklaringer er bortforklaringer.

Ifølge Jacob Kjøller selv fandt episoden sted mandag den 12. marts, hvor han slog sin kone, Charlotte, om aftenen.

Han forklarer episoden som en kulmination af flere år med tiltagende angst og depression og er nu gået i psykologisk behandling.

- Min kone har valgt at blive sammen med mig. Det er jeg dybt taknemmelig for. Vi vil nu forsøge at redde vores ægteskab.

- Det bliver ikke let, men vi har valgt at gøre et forsøg, fordi vi stadig tror på, at vi har en fremtid sammen, skriver Jacob Kjøller.

Om beslutningen om at trække sig ud af politik, skriver han:

- Min troværdighed har med denne sag fået et alvorligt knæk. Den handling, jeg har begået, ligger langt fra mine værdier, og det som jeg ønsker at så for som menneske og politiker. Det tager jeg ansvaret for og konsekvensen af.

Jacob Kjøller beklager dybt at have svigtet alle de bornholmere, der har stemt på ham. Han vil nu fokusere på sin familie og behandlingen.

Sagen er meldt til politiet, og Jacob Kjøller skriver, at han tager imod den straf, han måtte få.

/ritzau/

Løsgænger i Bornholms Kommunalbestyrelse Jacob Kjøller fortæller i et åbent brev til P4 Bornholm, at han trækker sig fra pladsen i kommunalbestyrelsen, efter at han har slået sin kone "i et øjebliks afmagt og blindt raseri under påvirkning af alkohol".

Offentliggjort Sidst opdateret