Dommere sikrer, at to medlemmer af Enhedsliste kan få juridisk hjælp til at søge om erstatning efter voldsforbrydelser.
To medlemmer af Enhedslisten får alligevel hjælp af en advokat, efter at de i Århus blev udsat for voldelige overfald, som muligvis var politisk motiveret. Vestre Landsret har netop besluttet at sætte en såkaldt bistandsadvokat på sagerne, hvilket ellers Retten i Århus tidligere afviste at gøre.
Det ene offer fik alvorlige tandskader, og det andet har måttet søge bistand fra en psykolog.
Landsrettens afgørelse betyder, at begge nu kan få juridisk assistance for eksempel ved ansøgningen til Erstatningsnævnet om at få dækket deres udgifter, oplyser advokat Hans Kjellund.
Begge overfald skete sidste efterår, men Østjyllands Politi kunne ikke finde gerningsmændene og gav op. Imidlertid smølede politiet og bad ikke retten om at beskikke en bistandsadvokat til ofrene, fortæller Hans Kjellund.
- Nu er det afklaret, at der godt kan ske beskikkelse af en bistandsadvokat, selv om politiet har sluttet sagen, siger Hans Kjellund.
- Det har været noget rod, og jeg kan godt forstå, at Enhedslisten er sure over forløbet, tilføjer advokaten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned