Danskerne vil få valuta for licenspengene med Maria Rørbye Rønn. Det er meldingen fra Christiansborg, efter at DR har sat navn på den nye generaldirektør.
- DR trænger ikke til, at der kommer en ny omvæltning, som der gjorde i forbindelse med Plummer, men at det får en leder, der kan skabe noget ro i organisationen og bruge den ro til at skabe ny udvikling og fremgang, siger Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen.
Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, forventer meget af den nye generaldirektør, selv om hun er knap så kendt uden for medieverdenen.
- Som jeg kender hende, så er hun super dygtig, hårdtarbejdende og seriøs, og kan sit stof. DR har ikke brug for popsmarte skandaler. DR har behov for en driftsikker leder, og det tror jeg, det har fået med Maria Rørbye Rønn som generaldirektør, siger Ellen Trane Nørby.
Både Venstres og Socialdemokraternes medieordførere er tilfredse med, at DR har hyret en fra egne rækker, som DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen med et glimt i øjet selv har beskrevet som en "dødssyg djøf'er."
- Maria Rørbye Rønn har om nogen forståelse for at favne bredt, når hun har været i DR i så mange år. Det er indgroet i sådan en som hende, for det har altid ligget i DR's eksistensberettigelse at skulle levere til hele befolkningen, siger Mogens Jensen.
Det er Socialdemokraternes Ellen Trane Nørby helt enig i.
- DR skal være kvalitet, og det skal være vedkommende og relevant for alle, og det har jeg en klar forventning om, at det kommer til, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker