Allerede en halv time før bisættelsen går i gang lørdag, er kirken ved at være fyldt til bristepunktet.
Store blomsterkranse fylder gulvet. Med en sidste hilsen til fra det lokale taxaselskab, borgmestre fra de omkringliggende kommuner, forskellige politiske partier og ikke mindst fra venner og familie.
Jan Trøjborg, der faldt om og døde under et motionscykelløb, var hele byens mand.
Det står klart, når man ser de mange hundrede, måske tusinde buketter, som byens borgere har lagt uden for kirken.
Udenfor vejrer 12 store røde faner i vinden. En stor folkemængde har taget plads foran kirken, hvorfra de skal følge bisættelsen af Jan Trøjborg via højttalere, som er placeret der til anledningen. På den måde kan alle være med, er budskabet fra kommunen.
Flere politikere fra hele landet er også ankommet til Klosterkirken i Horsens - heriblandt Jan Trøjborgs partifæller Nicolai Wammen og Frank Jensen og hans tidligere chef forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Efter bisættelsen skal blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt og netop Poul Nyrup Rasmussen holde en sidste tale for deres afdøde partifælle.
Bisættelsen af Jan Trøjborg starter klokken 10, og det forventes, at kisten køres fra Klosterkirken kort før klokken 11. Herefter afholdes en større mindehøjtidelighed i Forum Horsens.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned