Nye regler for de folkelige idrætsstævner i form af skrappere regler for overnatning på skoler er under bombe under stævnerne. Og den skal afmonteres, lyder det flere politikere.
Fra nytår vil Beredskabsstyrelsen stramme reglerne, og det i en grad, som DGI og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vurderer vil true stævnernes overlevelse i fremtiden, fordi overnatning på skolerne gør det økonomisk muligt at afholde stævnerne.
Socialdemokraternes idrætspolitiske ordfører Flemming Møller Mortensen siger, at han vil bede kulturminister Per Stig Møller (K) om at tage en dialog med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).
Beredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministeriet.
- Det her får katastrofale konsekvenser for foreningslivet, men selvfølgelig skal brandsikkerheden være i orden. Det må være en bunden opgave at skabe nogle regler, der forener hensynet til sikkerheden og idrætslivet, siger Flemming Møller Mortensen
Også Enhedslistens Per Clausen har svært ved at se fornuften i de foreslåede regler.
- Forsvarsministeren må forklare, hvordan sammenhængen er mellem disse nye bureaukratiske regler og regeringens påstande om, at den vil gøre forholdene nemmere for det frivillige foreningsarbejde, siger Per Clausen.
Også Kristendemokraterne kritiserer oplægget til nye regler for overnatning.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub