Samtlige ældre bilister bør ikke nødvendigvis have deres helbred testet for at bevare kørekortet, blot fordi de fylder 70 år.
Sådan lyder det nu fra både SF og De Konservative, skriver JydskeVestkysten.
Meldingen kommer dagen efter, at en rapport fra DTU Transport stiller spørgsmål ved den sikkerhedsmæssige effekt af både demenstesten og ordningen med at screene alle ældre bilister.
For de ældre tilpasser kørslen efter deres evner, og der er ingen dokumentation for, at ordningen betyder færre trafikulykker, lød det.
Rapporten kalder på en politisk diskussion om hele ordningen, mener De
Konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke:
- Vi skal sikre os, at de, som kører bil, kan gøre det på betryggende vis, men
vi skal også finde en model, hvor vi ikke generer alle dem, som godt kan finde
ud af det, siger han til JydskeVestkysten.
Han mener, at både en hævelse af aldersgrænsen for kørekortfornyelse og en helt anden model, som ikke er betinget af alder, kan komme i spil.
SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, forestiller sig en mere individuel ordning.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde