Politikere vil stoppe dyreungers sultedød
Jagt på ræve, harer og hjortevildt skal undgås i dyrenes ynglesæson af hensyn til ungerne. Det er der nu bred politisk enighed om på Christiansborg.
Hundredvis af dyreunger dør hvert år af sult, fordi moderen bliver skudt. For de dyrearter, der kan volde skader på afgrøder eller andet vildt og husdyr, er der vid adgang til at skyde dem året rundt, hvis lodsejeren mener, de giver problemer. Også i ynglesæsonen trods risiko for, at dyrene har hjælpeløse unger et sted.
Sagen drøftes i øjeblikket i miljøministerens rådgivende organ, Vildtforvaltningsrådet. Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening presser på for, at vilde dyr ikke længere kan skydes i yngletiden. Og er der akutte problemer med et vildt dyr, så skal sagen forelægges Naturstyrelsen, sådan som det allerede sker med regulering af problematiske fugle.
Og der er bred opbakning til dyreungerne blandt de politiske partiers dyrevelfærdsordførere.
- Det er ikke i orden at skyde et dyr i ynglesæsonen, så ungerne efterlades til sultedød. Vi bør helt klart se på, om reglerne er tidssvarende, hvilket det umiddelbart ikke ser ud til, siger Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.
Det samme mener Mette Bock fra Liberal Alliance.
- Alle fritlevende dyr bør beskyttes i yngleperioden, og det undrer mig, at det ikke er tilfældet allerede, siger hun.
Venstres dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen er parat til at se på en justering af reglerne.
- Som udgangspunkt skal der ikke være wild west-tilstande på området. Men vi skal fastholde, at i konkrete situationer, hvor en borger eller landmand har et akut problem med et vildt dyr, så skal det være muligt hurtigt at få en tilladelse til nedlægge eller indfange dyret, siger han.
Også SF og Socialdemokraterne synes, det er en god ide at efterse de gamle regler for regulering af skadevoldende vildt.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker