Politikerne kigger på din buslinie

Er du blandt dem, der benytter kollektiv transport på tværs af Lolland-Falster og henover Sydsjælland, så er der god grund til at kigge politikerne i Region Sjælland over skulderen i aften.  
Regionsrådet skal således tage stilling til en modernisering af både busruter og togstrækninger, og resultatet kan blive ganske markante omlægninger.
 
Målet er at skabe en tidssvarende trafikplan, og effektivisere i forhold til de nuværende mange forskellige busruter, der krydser hen over regionen.
 
For bus- og togpassagerer skulle det give mere gennemskuelighed i forhold til køreplaner og bedre sammenhæng for de pendlere, der benytter sig af flere busser og/eller tog på deres tur.
 
I planen lægges der også op til mere moderne busser med blandt andet internetadgang.
 
Læs mere om forslaget til en ny trafikplan for regionen HER.




Politikerne i Region Sjælland skal tage stilling til en markant omlægning og modernisering af de regionale bus- og togstrækninger

Offentliggjort Sidst opdateret