Sider på internettet, hvor børn poserer næsten uden tøj på kroppen og i
seksuelle stillinger, er lovlige i Danmark.
Men det vil flere partier nu have justitsminister Lars Barfoed (K) til at lave om på, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Et muligt flertal uden om
regeringen kan blive en realitet.
- Det er noget svineri, som er forfærdeligt at se på. Det kan ikke forsvares, at
børneerotika er lovligt. Derfor vil jeg personligt rette henvendelse til
justitsministeren for at få ham til at lave et forbud. Børn skal ikke stå model
til de ydmygelser, som foregår på disse hjemmesider, siger formanden for
Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF).
Socialdemokraterne og SF vil også have et forbud mod børneerotika flettet ind i straffeloven, skriver Jyllands-Posten.
- Der kan ikke være tvivl om, hvem disse hjemmesider henvender sig til. Det er billeder af uskyldige børn, som poserer på helt unaturlige måder. Det er så
ækelt, og noget vi bør se på omgående, siger Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, til avisen.
Justitsminister Lars Barfoed (K) oplyser, at Justitsministeriet sammen med en lang række andre aktører er ved at udarbejde en ny samlet strategi på området.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie