Popmusikkens store humanist og tusindkunstner

En af popmusikkens mest markante stemmer er Peter Gabriel blevet kaldt. Den 13. februar fylder den engelske sanger og sangskriver 75 år i fortsat flot form.

Han besøgte veloplagt Royal Arena i København i 2023 som led i sin første europæiske turné i næsten et årti. Med et storslået lys-, video- og effektbombardement og flotte anmeldelser til følge.

Cirka samtidig udkom han for første gang i 21 år med et helt nyt album med nye sange - det hed "i/o" - til sine ualmindeligt tålmodige fans.

Det skorter ellers ikke på hits i herrens bagkatalog. Men Gabriel lægger sig ikke på slumretæppet som andre og lirer en hitparade af.

Det hele begyndte i det legendariske britiske progrockband Genesis, som Peter Gabriel i 1967 var med til at stifte. Med ham som forgrundsfigur blev Genesis i 1970'erne et af Englands mest populære bands.

Gabriel skrev tekst og musik. Han skabte også gruppens sceneshows, som mere end klassiske koncerter var farvestrålende teater, hvor Gabriel gerne dukkede op iført et rævehoved eller forklædt som solsikke.

Han forlod Genesis i 1975 for at blive solist. De følgende år udsendte han fire soloalbum - hver gang med titlen "Peter Gabriel".

"Biko" om det sydafrikanske antiapartheid-ikon er sammen med "Red Rain" uomgængelige sange i den store Gabriel-sangbog.

Hans ikoniske album "So" fra 1986 indeholdt kæmpehits som det dansante "Sledgehammer", der fyldte dansegulvene og toppede USA-hitlisten. Den banebrydende musikvideo på MTV skabte helt nye veje for samspillet mellem musik, tekst og det visuelle.

Hans duet, "Don't Give Up", med en anden ener, Kate Bush, fyldte til gengæld tårekanalerne. "So"-albummet var med til at definere Gabriels karriere til et markant større publikum, og det har defineret en stor del af karrieren.

Peter Gabriel blev i 2009 hædret med den svenske Polar Music Prize på en million kroner. For at være en "megafon for det globale samfund og dets mest uforfærdede kritiker".

Hans kunst er banebrydende og grænsesprængende og har præsenteret os for verdensmusik i ordets mest meningsfyldte betydning, lød det.

Filmmusik mestrer han også og har modtaget både Cannes-palmer og Grammy-hæder for "The Last Temptation of Christ" og "Birdie".

Allerede i 1982 tog han for alvor springet fra kun at være rockmusiker til at være aktivist, inspirator, videopioner og innovator i udforskningen af multimediets muligheder.

Han stod bag Womad-festival (World Of Music And Dance). Han stiftede pladeselskabet og studiet Real World og fik status som den idealistiske populærkulturs tusindkunstner.

Han har arbejdet intenst for udbredelsen af fremmede kulturer og vist stort socialt engagement.

/ritzau/