Populære feriedestinationer går fra gul til grøn i rejsevejledning
(Arkivfoto). Foto: Steffen Trumpf/Ritzau Scanpix
Steffen Trumpf/Ritzau Scanpix
Amalfikysten i Syditalien samt De Kanariske Øer ændrer status fra gul til grøn i opdateret rejsevejledning
Fra lørdag klokken 16.00 er De Kanariske Øer grøn i Udenrigsministeriets rejsevejledning. Det gælder også den syditalienske region Campania.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Er et land grøn i vejledningen, betyder det, at danske rejsende - uanset vaccinationsstatus - kan rejse på ferie uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.
Derudover ændrer Rumænien status fra grøn til gul. Det betyder, at man fint kan rejse dertil, men at man skal være ekstra forsigtig og tage en test, når man kommer hjem til Danmark, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet.
Regionen Campania, hvor Napoli og Amalfikysten ligger, ændrer status til grøn. Italien er som helhed gul i Udenrigsministeriets rejsevejledning. Dog er en rækker regioner grønne.
Ifølge Udenrigsministeriets opdatering af rejsevejledninger åbnes der desuden for indrejse til Danmark fra Uruguay.
Udenrigsministeriet skriver i pressemeddelelsen, at rejsevejledninger for tredjelande opdateres på baggrund af EU's positivliste over lande uden for EU- og Schengen-området, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU.
Uruguay vil dog fremstå som skraveret orange på Udenrigsministeriets verdenskort på grund af betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet