Populært middel mod køresyge gøres receptpligtig
Bivirkningerne ved promethazin er så alvorlige, at meget brugt middel mod køre- og søsyge bliver receptpligtig
Lider du af køresyge, søsyge, søvnbesvær eller allergi, og har du brugt det populære håndkøbsmedicin Phenergan, skal du nu et smut forbi egen læge, før du kan indtage det.
Sundhedsstyrelsen har mandag gjort antihistaminet promethazin receptpligtig med øjeblikkelig virkning, meddeler styrelsen i en kort besked på sin hjemmeside. Det inkluderer blandt andet produktet Phenergan
Beslutningen er blandt andet taget på grund af en stigning i henvendelser til Giftlinjen om misbrug, blandt andet med flere selvmordsforsøg til følge.
Avisen Politiken har tidligere beskrevet, hvordan Sundhedsstyrelsen tidligere på året iværksatte en undersøgelse af midlet, som i værste fald kan føre til, at børn holder op med at trække vejret.
I USA er syv ud af 22 børn under to år ifølge avisen døde, efter at de blev indlagt med vejrtrækningsproblemer som følge af at have fået en almindelig dosis af midlet Phenergan sammen med et andet lægemiddel.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde