Det portugisiske fodboldlandshold kan se frem til en rigtig dansk oplevelse, når de lidt efter klokken 20 tirsdag aften løber ind i Parken til den afgørende EM-kvalifikationskamp.
Ud over mødet med det danske landshold og et stopfyldt nationalstadion, får de også fornøjelsen af et vejr, som bedst kan betegnes som klassisk dansk efterårsvejr.
- Det ser rimeligt tilforladeligt ud, men vi kan godt risikere, at der kommer et par byger. Jeg kan ikke love, det holder tørt under kampen, siger vagthavende meteorolog Olaf Mathiassen fra DMI til Ritzau.
I det hele taget vil der møde de 22 spillere forhold, der ikke uden videre kan gå ind under klichéen "perfekt fodboldvejr".
De forventede byger bliver nemlig krydret med en god gang vestenvind, der nok skal få frisurerne til at antage interessante former hos både spillere og tilskuere.
- Der er lovet stedvis op til kuling. I Parken vil der være en vestenvind, der er jævn til frisk og i perioder op til hård. Fem til 10 sekundmeter, og så kan den til tider støde op til 13. Så det vil være noget blæsende, fortæller Olaf Mathiassen.
Meteorologen forventer, at spillerne kan lune sig ved ti grader, mens de afsynger nationalmelodierne, men at temperaturen vil være faldet et par grader, når dommeren fløjter af klokken lidt over 22.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned