Post Danmark: Nødvendigt med en ny slags tømning
Foto: LAURIDSEN CARSTEN/POLFOTO/arkiv
LAURIDSEN CARSTEN/POLFOTO/arkiv
Nye regler for aflevering af post gælder også i store byer.
Danskerne sender langt færre breve end tidligere.
Det er baggrunden for, at Post Danmark fra 9. november har indført sin “daglig tømning”-ordning over hele landet og derved sparet på kørsler.
- Mange steder er der ikke ret meget post i postkasserne. Her er de faste afleveringstidspunkter afskaffet, og postbuddene tager posten med, når det passer ind i deres daglige arbejde, siger Lene Reipuert, der er chef for produktionsudvikling i PostDanmark
Post Danmark har gennemført ændringerne efter målinger af brevmængden i alle postkasser. Derefter har man indført “daglig tømning” rundt omkring.
- Det er ikke kun ude på landet, at det er sket. Ordningen findes også i de store byer, for eksempel i Valby i København, siger Lene Reipurt.
I Post Danmark er man opmærksom på, at den nye ordning kan medføre, at post må vente en ekstra dag med at blive bragt ud.
- Langt det meste af den post, der sendes i dag, er ikke hastepost. Skal det gå stærkt, så bruger man ofte de elektroniske medier, siger Lene Reipuert.
Hun tilføjer, at PostDanmark løbende vil vurdere brevmængderne, og det kan betyde, at indleveringsfristerne senere kan blive justeret.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker