Prisen går i år til den norske operasangerinde Christel Elisabeth Smith, som modtager 100.000 kroner.
Penge stammer fra en fond, som Folmer Jensen testamenterede sine værdier til, inden han i 1997 døde af sklerose.
Jensen var postbud i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København og lavede et sparsomt liv uden familie.
Det betød, at han gennem årene fik opbygget en millionformue, som han ønskede at donere til unge lovende kunstnere inden for den klassiske musik.
Jensen var meget musikbegejstret og yndede især at besøge Koncertsalen i Tivoli.
Det er derfor den gamle have i det centrale København, der står for uddelingen af legatet.
- Det er virkelig rørende at tænke sig, at en mand, der elskede musikken og oplevelserne i Koncertsalen i Tivoli så højt, faktisk står bag et af de største musiklegater, vi har herhjemme, siger Tivolis musikchef, Henrik Engelbrecht.
Legatet uddeles cirka hvert tredje år og er tidligere gået til Eva Johansson, Henriette Bonde-Hansen, Kari Postma og Andrea Pellegrini.
Christel Elisabeth Smith, der modtager prisen i år, er uddannet fra Operaakademiet i København i 2009 og har allerede sunget på nogle Nordens største scener i form af Det Kongelige Teater og Den Norske Opera i Oslo.
Til sommer kan hun opleves i en koncertopførelse af operaen "Perlefiskerne"under Tivoli Festival, hvor hun vil få overrakt legatet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker