Per Ramsdal, præst ved Brorsons Kirke på Nørrebro, er rystet over, at politiet trængte ind i kirken. Det troede han ikke var muligt.
- Jeg var inde i kirken før kl. 02, og siden har jeg været i chok. Sådan siger Per Ramsdal, der er præst ved Brorsons Kirke, efter at politiet natten til torsdag iværksatte en større aktion for at anholde en række af de yngre mænd, der har søgt ophold i kirken efter at fået afslag på deres asylansøgninger.
- Irakerne var samlet foran billedet af den korsfæstede Jesus, og rundt i hele kirke gik en masse betjente med skjolde og hjelme, siger præsten.
Han havde indtil nu troet, det var fuldstændig utænkeligt, at politet ville gå ind i kirken.
Per Ramsdal fortæller også, at irakerne på et tidspunkt holdt et lagen ud imellem sig, fordi en af de afviste asylsøgere truede med at hoppe ud fra kirkens tårn.
- Det var frygteligt at opleve, siger han foran sin præstebolig til Ritzaus udsendte.
Per Ramsdal overvejer stadig hvordan han skal reagere på politiets indtrængen i Brorsons Kirke.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde