Det løfte holdt Claus Harms.
- Om skibsrederens betydning og vidtrækkende indflydelse og resultat skal der ikke uddybes yderligere her. Jeg ved godt, at jeg ikke skal gøre mig klog på det, andre her er betydelig klogere på.
- Desuden har jeg givet Hr. Møller det løfte ikke at dvæle meget ved hans gerninger, sagde den 80-årige tidligere provst Claus Harms i den rigt blomstersmykkede Holmens Kirke.
- I det aspekt tør jeg godt sige, at når en person, der personligt har ramt os og rørt ved vores holdning, vilje og livsmod, er død, så har vi hver især en personlig erindring om en situation, en begivenhed, måske et splitsekund eller længere analyserende samtale, som er kostbar, og som er så ufrakommelig, at vi aldrig glemmer det.
- Vel er hr. Møller blevet karakteriseret som det store inspirerende forbillede, sammenholdt med hans utålmodige, skarpe udtalelser, tilrettevisninger, men også hans elegante venlige elskværdighed og rammende udtryk af humørbårne bemærkninger.
- Mere beskedent vil jeg sige det på den måde, at han havde en evne til at få os til at gøre det vi skulle gøre, endnu bedre, end vi overhovedet mente, eller troede vi kunne. Deri bestod hans autoritet, sagde Claus Harms.
Provsten sluttede sin tale med Mærsk Mc-Kinney Møllers udtalelser ved generalforsamlingen - torsdagen før hans døde.
- Hans sidste ord hørte vi i fjernsynet efter årets generalforsamling, var karakteristisk og fik langtrækkende betydning: "Første klasses" "Dejlig oplevelse".
- Sådan følte han vel for hele sit liv. Og fra samme aftens middag, hvor han forlod selskabet med et klangfuldt farvel - efterfulgt af Tak. Tak. Tak.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde