Københavns Stiftsråd har udpeget 17 kirker til lukning, og de cirka 13 præster, som bliver direkte berørt af kirkelukninger, er nemlig sikret arbejde, oplyser Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen:
- Der er ingen, som bliver afskediget. De fleste er allerede en del af et pastorat, og der vil tjenesten bare fortsætte. Hvor der enkelte steder skal oprettes nye sogne, er det også tanken, at præsten skal gå med over i det arbejde, siger han til Kristeligt Dagblad.
- De øvrige præster følger med ind i et samarbejde, som skal opstå ved oprettelsen af nye sognegrænser. Så de er også sikrede, fortsætter Peter Skov-Jakobsen.
Ifølge formand for Stiftsrådet Inge Lise Pedersen vil der til gengæld blive skåret i antallet af kirkeligt ansatte ud over præsterne.
- Det er klart, at en del af besparelserne ligger i, at der skal være færre kirkefunktionærer. Men vi har ingen fælles handlingsplan, siger Inge Lise Pedersen til Kristeligt Dagblad.
Hun peger på, at det ansvar ligger i provstierne. Og her fortæller flere provster i de berørte provstier, at man ikke kan garantere job til alle, der kommer til at stå uden job ved en kirkelukning - bortset altså fra præsterne.
- Jeg tror, at der alle steder bliver tale om en meget fair løsning for kirkefunktionærerne med naturlig afgang som en stor del af løsningen, siger provst i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Johanne Haastrup.
I syv af de i alt 17 kirker, som Stiftsrådet i København har anbefalet at lukke, nægter præster eller menighedsrådsformænd at følge anbefalingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned