Pressede socialrådgivere fører til fejlvurderede sager
- Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Loven er jo til for at sikre borgerne nogle rettigheder, så det kan kun blive bedre, siger Anne Jørgensen, lokalformand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd-afdeling. Foto: /ritzau/Bubandt Martin
/ritzau/Bubandt Martin
Overbebyrdede sagsbehandlere og manglende ressourcer fører til ankesager, mener Dansk Socialrådgiverforening.
I flere kommuner vinder hver anden borger, der klager til Ankestyrelsen over en socialafgørelse.
I snit kommer borgeren sejrrigt ud af opgøret med kommunen i 37 procent af sagerne.
Det tal er for højt, mener Dansk Socialrådgiverforening.
- Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Loven er jo til for at sikre borgerne nogle rettigheder, så det kan kun blive bedre, siger Anne Jørgensen, lokalformand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd-afdeling.
Ifølge hende er der flere årsager til, at andelen af sager, der i første omgang får en forkert afgørelse, er høj.
- Dels kan det være, at den enkelte medarbejder sidder med alt for mange sager.
- Det er indlysende, at hvis man sidder med over 200 sager, så bliver serviceniveauet meget lavt, siger Anne Jørgensen.
Hun peger samtidig på, at økonomien i kommunerne spiller ind.
- Det betyder selvfølgelig noget, hvordan kommunerne prioriterer deres budgetter, og hvilke politikker man vedtager på beskæftigelses- og socialområdet, siger Anne Jørgensen.
Det skal koste i kommunekassen, hvis handicappede igen og igen får Ankestyrelsens ord for, at kommunens afgørelse i sager om støtte til handicappede er forkert.
Det mener De Radikale, der også foreslår ni andre tiltag til at sikre handicappedes retssikkerhed.
Det er partiets handicapordfører, Kristian Hegaard, der præsenterer forslagene.
- Rettigheder er noget, man har. Ikke noget man skal klage sig til.
- Ingen andre steder vil man acceptere så stor en fejlkultur som her, hvor det handler om ressourcesvage borgere, siger han til Politiken mandag.
Inden da skal kommunerne først tvinges til faglig sparring. Ankestyrelsen skal desuden have udvidet beføjelserne, så styrelsen selv kan gå i kødet på kommuner med mange fejl.
For at komme en langtrukken sagsbehandling til livs skal kommunerne offentliggøre, hvor mange sager de ansatte i snit arbejder med. Og borgerne skal på nettet kunne følge deres klagesager, foreslår De Radikale.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned