Prins Henrik er oppe imod 1000 års dansk tradition

Et brændende ønske om at blive ligestillet med sin kone optager tydeligvis 83-årige prins Henrik.

Tirsdag har Se og Hør og Billed-Bladet offentliggjort uddrag af et interview med prinsen. Her kritiserer han sin kone for ikke at give ham "den respekt, som en almindelig kone skal give til sin ægtefælle".

Prins Henrik siger i interviewet, at hvis han skal begraves med dronningen, så skal hun gøre ham til kongegemal.

Men den fineste titel som konge kan Henrik ikke gøre sig håb om at få. Det forklarer historiker Lars Hovbakke Sørensen, der er adjunkt ved University College Sjælland.

- I Grundloven er titlen konge brugt om statsoverhovedet. Derfor vil det skabe forviklinger alle de steder i loven, hvor ordet konge bliver brugt.

- Det er indviklet nok i forvejen, fordi vores nuværende regent jo rent faktisk er dronning. Så når der i Grundloven står konge, så menes der faktisk dronning, som det ser ud nu.

- Det er historisk betinget og har været sådan i over 1000 år, siger historikeren.

Han nævner dog en anden mulighed, som muligvis ville kunne stille prins Henrik tilfreds.

- Dronningen og hoffet kunne vedtage, at de ville kalde ham kongegemal på samme måde som han i en periode blev tiltalt prinsgemal, uden at det var vedtaget politisk.

- I Nordeuropa - herunder Storbritannien og Holland - har traditionen været, at man bruger titlen prins om en kvindelig regents mand.

- Kongegemal kendes kun fra Portugal og Spanien. Det er formentlig derfor, at dronningen har valgt ikke at benytte den mulighed, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Et andet punkt, hvor prins Henrik ikke er ligestillet med kvindelige medlemmer af kongehuset, er måden, han tiltales på.

Her bruger man Hans Kongelige Højhed om prins Henrik.

Derimod vil kronprinsesse Mary skulle tiltales Hendes Majestæt, når hendes ægtefælle, kronprins Frederik engang overtager embedet efter sin mor. I modsætning til sin far bliver Frederik regent - og får dermed titlen konge.