Danmarks ældste by, Ribe. var torsdag i festtøjet, da regentparret kom på besøg. Den kongelige visit var især præget af byens 1300-års jubilæum i år. Dronning Margrethe og prins Henrik så både på levn fra fortiden forskellige steder i byen og mødte den i nutidsform, da parret besøgte Ribe VikingeCenter, der er en levende vikingelandsby.
Her kunne prins Henrik blandt andet teste sine evner som langbueskytte. Og de er tilsyneladende ganske gode. For efter en kort introduktion til langbuen var prinsgemalen i stand til at nedlægge et rådyr med pilen - dog var rådyret kun en rekvisit og derfor et ganske taknemmeligt og stillestående bytte. Prinsgemalen fik dog buen, der er lavet af taks, med hjem, så han kan træne videre i de kongelige skove.
Prinsgemalen fik også en opvisning i jagt med rovfugle og kunne efterfølgende selv bære en falk på armen til møde med dronningen, der i mellemtiden havde set på smykker og glaskunst i den levende vikingelandsby.
Dagen sluttede med festgudstjeneste i Ribes domkirke, inden regentparret returnerede til Gråsten Slot, hvor de holder sommerferie i disse dage.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned