Prins Nikolai skal konfirmeres 18. maj
Dagen er sat, hvor prins Nikolai skal indtræde i de voksnes rækker. Prins Joachim og grevinde Alexandras søn skal konfirmeres dagen før pinse, den 18. maj.
- Alle detaljer er ikke på plads, men datoen ligger fast, oplyser grevinde Alexandra til ugebladet Her&Nu.
Prins Nikolai skal konfirmeres i den samme kirke, som han blev døbt - Fredensborg Slotskirke. Begivenheden vil blive overværet af den nærmeste familie.
Prins Nikolai - hvis navn i sin fulde længde lyder Nikolai William Alexander Frederik, Prins til Danmark, greve af Monpezat - er født den 28. august 1999 på Rigshospitalet i København.
Han når altså ikke at fylde 14 år, før han skal i konfirmationstøjet.
- Når man har en søn, der er så gammel, at han skal konfirmeres, kan man ikke undgå at reflektere over, hvor man selv er i livet.
- Man er ikke udødelig mere, men jeg trøster mig med, at Nikolai er ét år yngre end de andre i klassen, siger grevinde Alexandra, der er er 48 år, til ugebladet.
Prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra blev separeret i sensommeren 2004. Alexandra og Joachim har fælles forældremyndighed over børnene, som går i Krebs Skole på Østerbro.
Prins Nikolai og lillebror, prins Felix, bor med deres mor i villaen på Svanemøllevej i Hellerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde