Prins Richard opereret for udposning på legemspulsåren
Dronning Margrethes svoger, prins Richard, har torsdag klaret sig igennem en operation for en udposning på legemspulsåren. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.
Den 79-årige prins Richard er gift med prinsesse Benedikte - dronning Margrethes søster. Han blev opereret for den alvorlige tilstand torsdag på Rigshospitalet i København.
- Operationen, der blev udført af overlæge, dr.med. Ulf Helgstrand, forløb tilfredsstillende, oplyser Kongehuset.
Prins Richard og prinsesse Benedikte har sammen tre børn - prins Gustav, prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie.
Udposning på legemspulsåren er en alvorlig tilstand. Legemspulsåren er en stor pulsåre, der løber fra hjertet og ned gennem maven. Med tiden kan der opstå en udposning på åren, det kaldes aortaaneurisme.
Hvis udposningen vokser, kan den til sidst briste, og personen vil dø af blodtab, hvis ikke vedkommende opereres akut.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned