Grev Ingolfs søster, prinsesse Elisabeth, måtte dagen efter Ingolfs 70 års fødselsdagsfest i Vejle en tur på Vejle Sygehus for at blive tjekket. Det skriver bt.dk.
Grev Ingolf holdt den helt store fødselsdagsfest sammen med de nærmeste på Munkebjerg hotel lørdag aften. Herunder også søsteren, den 74-årige prinsesse Elisabeth, der ligesom mange andre gæster hyggede sig så meget, at hun holdt ud til det sidste - til omkring et-tiden om natten.
Om morgenen efter festen følte prinsessen sig imidlertid dårligt tilpas ifølge kilder tæt på familien, som bt.dk har talt med.
Derfor endte det med, at en ambulance søndag morgen måtte køre hende til Vejle Sygehus for at blive tjekket for en sikkerheds skyld.
Dronning Margrethes kusine er stadig indlagt, men har det igen godt og vil være hjemme i løbet af mandagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde