Prinsesse Nathalie har forlovet sig med Alexander Johannsmann, oplyser hoffet. Det var interessen for heste, der i sin tid førte de to sammen. På dagen for forlovelsen er parret taget på en kombineret forretnings- og familierejse til Australien, og de ventes først hjem i slutningen af januar.
Den 34-årige Nathalie er yngste datter af prinsesse Benedikte og prins Richard. Til daglig bor hun på slottet i Berleburg, hvor hun opdrætter og træner familiens dressurheste. Hun er selv aktiv rytter. Hun blev dansk mester i dressur i 2002 og 2009, og vandt bronzemedalje i holdkonkurrencerne ved de Olympiske Lege i Kina i 2008.
Den 32-årige Alexander Johannsmann er tysk statsborger og bor i byen Gûtersloh nær Bielefeld, hvor han arbejder i sin onkels internationale virksomhed, der har specialiseret sig inde for hestetransport. Johannsmann er også opvokset i et miljø, hvor hestesporten spiller en stor rolle. Johannsmanns far et en kendt tysk springrytter, der nu træner springryttere.
Hvor og hvornår brylluppet skal stå, holder parret endnu for sig selv.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde