Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg har lørdag klokken 18.45 født en søn på en klinik i Berleburg i Tyskland, hvor faren, Alexander Johannsmann, var med. Både mor og søn har det godt og vender om få dage tilbage til familiens hjem på Berleburg Slot, oplyser kammerherre Gustav Grüner, som er privatsekretær ved prinsesses Benediktes hof.
Den nyfødte søn er det tredje barnebarn for prinsesse Benedikte og prins Richard. Prinsesse Nathalie er 35 år og deres yngste datter.
Der er endnu ikke taget stilling til drengens navn, eller hvornår han døbes.
Prinsesse Nathalie blev den 19. maj 1998 dansk statsborger. Hun blev den 27. maj i år borgerligt gift med Alexander Johannsmann i Orangeriet i slotsparken i Berleburg, og parret ventes næste år kirkeligt viet.
Hun tilhører som dressurrytter den danske elite og var reserve for dressurholdet ved De Olympiske Lege i 2000 og 2004. Ved OL i 2008 vandt hun bronzemedalje i holdkonkurrencen med hesten Digby sammen med Anne van Olst og Andreas Helgstrand.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet