En af prismodtagerne meldte afbud, få timer før hun skulle have modtaget en af de priser, som kronprinsesse Mary og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) overrakte, da ministeriets integrationspriser tirsdag blev overrakt i Cirkusbygningen i København.
- Jeg vil ikke være med til dette dobbeltspil, skriver Nahid Yazdanyar, forældrekoordinator i Akacieparken i Valby, i et åbent brev til integrationsministeren.
Hun skriver videre, at hun opfatter prisuddelingen "som en retfærdiggørelse af jeres udlændingepolitik, som rammer de mennesker, jeg arbejder med, og som integrationen drejer sig om"
- Alt det prishalløj, er det, fordi man skal retfærdiggøre sin udlændingepolitik, spørger Nahid Yazdanar.
Birthe Rønn Hornbech havde ikke mange kommentarer til Nahid Yazdanars begrundelse for at blive væk fra uddelingen.
- Jeg kan slet ikke forholde mig til kritikken, som må være hendes egen sag. Vi lever i et frit land, og hun har været så høflig at meddele, at hun ikke ville komme. Det må man respektere, siger ministeren til Ritzau.
Prisen i kategorien "nydanske medarbejdere" gik til Nahid Yazdanyar og ungekoordinator Abdirisak Zaki Omar som påskønnelse af deres arbejde i Akacieparken.
- Akacieparken er på vej. På vej væk fra et udsat boligområde mod en bedre fremtid. Det skyldes bl.a. Nahid og Zaki, der gør en kæmpe forskel for de unge i Akacieparken, hvor de med deres frivillige engagement i afdelingsbestyrelserne er et stort forbillede, hed det bl.a. i juryens begrundelse.
Zaki Omar modtog prisen på sin og sin kollegas vegne. Forsamlingen fik ingen forklaring på, hvorfor hun ikke var til stede.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde