Mere end 4 af 10 af de patienter, som føler sig skadet af behandlingen på et privathospital, får medhold og dermed en økonomisk erstatning på den dyre side af 10.000 kroner. På de offentlige hospitaler er det færre end hver tredje, der får anerkendt skaden af Patientforsikringen, skriver Jyllands-Posten.
- Der er flere fejl på de private hospitaler og desuden flere patienter, som faktisk får ret. Det er stærkt kritisabelt og et udtryk for, at privathospitalerne har for travlt med at tjene penge. Det går simpelthen for stærkt, og så sker skaderne, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.
Regionerne har regnet på de nyeste tal fra Patientforsikringen og peger på, at med flere anerkendte skader på privathospitalerne stiger regningen. Det er nemlig regionerne, der betaler for alle skader, og udgiften til private skader ventes at løbe op i 50 millioner kroner i år mod 18 millioner kroner i 2008.
De private hospitaler afviser, at kvaliteten af behandlingen er dårligere i privat regi, men formand Nis Alstrup fra Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) anerkender, at en større andel af anmeldelserne ender med erstatning.
- En forklaring kan være, at vores patienter tilhører en forbrugerbevidst befolkningsgruppe, som kræver en ordentlig vare, og samtidig, at vi har et højt informationsniveau. Vi har jo den indstilling, at er der sket en skade, skal patienten informeres om mulighederne for at søge erstatning, siger Alstrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet