Alt tyder på, at Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) skal mødes i voldgiftsretten. Privathospitalerne afviser nemlig blankt at gå med til de takster, som Danske Regioner har udmeldt.
Det siger formanden for BPK, Nis Alstrup. Han langer kraftigt ud efter regionerne, fordi de ikke har villet lytte til privathospitalernes argumenter om, at priserne er alt for lave.
- Regionerne har siddet og lurepasset under forhandlingerne og lænet sig op ad referencetakster fra Sundhedsministeriet. Vi har åbnet vores regnskaber og dokumenteret, at referencetaksterne er fuldstændigt skæve, siger Nis Alstrup.
Han nævner, at korsbåndsoperationer som et eksempelvis er sat til 5000 kroner, mens alene materialerne ifølge privathospitalernes beregninger koster det dobbelte.
- Det er helt ude i hampen, og det viser, at regionerne ikke ønsker at få en aftale, men i virkeligheden er glade for at slippe for behandlingsgarantien. Taberne bliver patienterne, som ikke kan få deres behandlingsgaranti, siger Nis Alstrup.
Parterne skal mødes igen tirsdag kl. 14 i Odense. Der er sat tre timer af, men mødet vil givetvis blive meget kort, hvis regionernes formand, Bent Hansen (S), fastholder de udmeldte takster. Det vil nemlig betyde lukninger af privathospitaler, siger Nis Alstrup.
- Vi forhandler stadigvæk, men hvis Bent Hansen fastholder sin udmelding, så må vi gå i voldgiften for at få nogle fornuftige takster, siger Nis Alstrup.
Voldgiftsretten ventes at træffe en afgørelse inden for fire uger. Dermed er behandlingsgarantien formentlig på plads igen i begyndelsen af marts.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker