Privathospitaler skal selv betale for fejl

Private hospitaler skal fungere på samme vilkår som offentlige, og derfor må privathospitalerne selv betale for at rette op på deres fejl.

Det mener Socialdemokratiet og SF, der har samlet en buket af forslag, der skal frigøre 1,15 milliarder kroner til hospitalsområdet, skriver Berlingske Tidende.

Et af forslagene er at lade de private hospitaler betale for patienterstatninger og reoperationer af de patienter, de har fejlbehandlet. På den måde vil der ifølge de to partier være sparet 100 millioner kroner om året.

- Det er ikke rimeligt, at det offentlige skal betale for at rydde op efter de privates fejl, siger socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

Hun mener, at regeringen er "faret vild i sin ideologi" og derfor har svært ved at prioritere.

/ritzau/

Private hospitaler skal selv betale for deres fejl, mener Socialdemokratiet og SF. På den måde kan der ifølge partierne spares 100 millioner kroner om året.

Offentliggjort Sidst opdateret